Digital Journalist > Blog > Big data og interaktive elementer > Kortet der venter på at blive lavet

Kortet der venter på at blive lavet

En af de store historier i dagens nyhedsbillede er, at WHO advarer mod et udbrud af mæslinger i Europa. En meget relevant nyhed, fordi mæslinger kan være en meget farlig og smitsom sygdom, som tilmed kan stoppes med en enkelt vaccine. Hvordan kan man give brugerene et overblik over, hvordan det står til i de enkelte lande uden bare at kopiere tabellen med tal fra WHO? Et interaktivt kort er svaret.

Der findes mange værktøjer, der kan lave den slags kort. Et af de mest brugervenlige, jeg har fundet er Datawrapper. Her er hele processen:

  1. Først skulle jeg finde de seneste tal fra WHO. Det blev klaret med en simpel Google-søgning. Jeg fandt en rapport i .pdf-format. Ikke godt. For at arbejde med data skal det ind i et regneark – og det går næsten aldrig med copy/paste. Heldigvis kunne pdftables.com lave det om til en tabel for mig.
  2. Inde i regnearket skulle data struktureres, så Datawrapper kunne placere de rigtige oplysninger på de rigtige steder på kortet. Jeg sørgede for, at første række var mine kolonneoverskrifter og så lavede jeg to nye kolonner. En med de enkelte landenavne oversat (Denmark = Danmark) og en anden kolonne med landenes trebogstavede ISO-kode (Danmark = DNK) ISO-koderne brugte Datawrapper til at finde ud af, hvor landene er placeret på kortet.
  3. Efter at have logget på min Datawrapper-konto, valgte jeg at lave et Europa-kort. Så var det bare at kopiere alle data fra mit regneark ind og fortælle værktøjet, i hvilken kolonne ISO-koderne stod. Og selvfølgelig også hvilke tal, jeg ville farve mit kort efter. Det mest naturlige var tilfælde pr. mio. indbygger.
  4. Til sidst skulle kortet bare gøres lækkert. Jeg valgte farver, overskrift, beskrivelse, angav kilde. Og ikke mindst: Jeg lavede specielle tooltips, som popper op når brugeren holder musen eller fingeren over et land. Alle de oplysninger, jeg ikke brugte på selve kortet, kom jeg ind i tooltips.

Her er så det færdige kort:

Syv kortværktøjer du bør kende

Det er nemmere end du tror at lave et informativt kort
Read More
Syv kortværktøjer du bør kende

Sådan bliver du chefens favorit med data

Du kan bruge data til at spare tid og tjene flere penge
Read More
Sådan bliver du chefens favorit med data

Den perfekte longread

Få inspiration til, hvordan du kommer i gang med lange, interaktive multimediefortællinger
Read More
Den perfekte longread

Kortet der venter på at blive lavet

En kort guide til det interaktive kortværktøj Datawrapper
Read More
Kortet der venter på at blive lavet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *