Digital Journalist > Blog > Websites > Sådan får du mere trafik fra Google i løbet af et par timer

Sådan får du mere trafik fra Google i løbet af et par timer

Det er heldigvis ikke alle dage, der er lige så begivenhedsrige som i dag, hvor det meste selvfølgelig handler om nattens terrorangreb i London. Hvad kan man så gøre på stille dage, hvor de besøgende har svært ved at finde vej til dit site? Google er din ven.

Alle kender Google som søgemaskine. De har lavet et overset, men fantastisk værktøj til at analysere, hvad folk rundt omkring i verden søger på. Google Trends hedder det.

Google Trends bliver opdateret i noget nær realtid og giver et værdifuldt indblik i, hvad folk søger efter hvornår. Desuden er det muligt at sammenligne populariteten mellem forskellige emner og søgeord – og se, hvordan den har udviklet sig over tid.

Et blik på de mest populære søgninger i Danmark lige nu afslører, at danskerne leder efter britiske nyhedsmedier. Søgeordene BBC, BBC News og The Guardian topper listen. Overraskende for mig ligger navnet Hannah Reid også på listen over de mest populære søgninger lige nu. Hun er sanger og gav koncert i Danmark i går. Gaffas anmeldelse ligger godt i søgeresultaterne, så den får en masse organisk trafik i dag.

Når man ved, hvad danskerne søger efter, får man en idé om hvilke navne og emner, der kan tiltrække trafik netop nu. Det er kun en realistisk mulighed, hvis dit site er så stort, at det bliver indekseret ofte og så skader det selvfølgelig ikke at bruge flest mulige seo-kneb.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *